Salme 7

1  (En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af benjaminitten Kusj' ord.) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

2  at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

3  HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

4  har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,

5  så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

6  HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!

7  Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!

8  HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!

9  På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.

10  Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;

11  retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

12  Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;

13  men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.

14  Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;

15  han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.

16  Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.

17  Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.