Salme 12

1  (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

2  de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

3  Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

4  dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

5  "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

6  HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

7  HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

8  De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.