«  Forrige kapitel   |   Vælg et kapitel   |   Næste kapitel  »

Salme 95

1  Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

2  møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

3  Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4  i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5  Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6  Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7  Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8  "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9  da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10  Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11  Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

«  Forrige kapitel   |   Vælg et kapitel   |   Næste kapitel  »
“Den Herres Jesu Nåde være med eder!” — 1 Korinterne 16:23