Salme 92

1  (En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,

2  ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed

3  til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!

4  Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

5  Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

6  Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

7  Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

8  men du er ophøjet for evigt, HERRE.

9  Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

10  Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

11  det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

12  De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;

13  plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;

14  selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft

15  for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.