«  Forrige kapitel   |   Vælg et kapitel   |   Næste kapitel  »

Salme 57

1  (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

2  Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;

3  han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.

4  Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.

5  Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

6  Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

7  Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,

8  vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

9  Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;

10  thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

11  Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

«  Forrige kapitel   |   Vælg et kapitel   |   Næste kapitel  »
“Den Herres Jesu Nåde være med eder!” — 1 Korinterne 16:23