Ordsprogene 2

1  Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,

2  idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,

3  ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,

4  søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,

5  da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.

6  Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.

7  Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,

8  idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.

9  Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.

10  Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

11  Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -

12  idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -

13  som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.

14  som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,

15  de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -

16  idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,

17  der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;

18  thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;

19  tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier

20  at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

21  thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,

22  men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.