Job 18

1  Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

2  "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

3  Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

4  Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

5  Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

6  Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

7  hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

8  thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

9  Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

10  Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

11  Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

12  Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

13  Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

14  han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

15  i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

16  nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

17  hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

18  man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

19  i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

20  de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

21  Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!