«  Forrige kapitel   |   Vælg et kapitel   |   Næste kapitel  »

Esajas 15

1  Et udsagn om Moab. Ak, Ar lægges øde ved Nat, det er ude med Moab, Kir lægges øde ved Nat, det er ude med Moab.

2  Dibons Datter går op på Høje for at græde, oppe på Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt skæg skåret af,

3  på Gader og oppe på Tage bærer de Sæk, på Torvene jamrer de alle, opløst i Gråd.

4  Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz. Derfor skælver Moabs Lænder, dets Sjæl er i Vånde.

5  Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til Eglat-Sjelisjija. Ak, grædende stiger de op ad Luthiths Skråning, undervejs til Horonajim opløfter de Jammerskrig;

6  Nimrims Vande bliver Ødemarker, thi Græsset visner, Grønsværet svinder, Grønt er der ikke.

7  Derfor slæber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting over Vidjebækken.

8  Ak, Nødråbet omspænder Moabs Land, dets Jamren når til Eglajim og Be'er-Elim;

9  thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer over Dimon: en Løve over Moabs undslupne, Landets Rest.

«  Forrige kapitel   |   Vælg et kapitel   |   Næste kapitel  »
“Den Herres Jesu Nåde være med eder!” — 1 Korinterne 16:23