«  Forrige kapitel   |   Vælg et kapitel   |   Næste kapitel  »

Hoseas 14

1  Israel, vend om til HERREN din Gud, thi du faldt ved din Brøde.

2  Tag Angersord med og vend jer atter til HERREN; sig til ham: "Tilgiv al vor Brøde, vær nådig! Vi betaler med Læbernes F1ugt.

3  Vi vil ej søge Hjælp hos Assur, ej lide på Stridshest, vi kalder ej mer vore Hænders Værk vor Gud; hos dig finder faderløs Medynk."

4  Jeg læger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har vendt sig fra dem.

5  Jeg vil være Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, Rod skal han slå som en Poppel

6  og bugne af Skud, som et Olietræ stå i Pragt, som Libanon dufte.

7  Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en Vinstok med Ry som Libanons Vin.

8  Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg hører ham, ser ned til ham. Jeg er som en grøn Cypres, du får din Frugt fra mig.

9  Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det? Thi rette er HERRENs Veje; retfærdige vandrer på dem, men Syndere snubler på dem.

«  Forrige kapitel   |   Vælg et kapitel   |   Næste kapitel  »
“Den Herres Jesu Nåde være med eder!” — 1 Korinterne 16:23