«  Forrige kapitel   |   Vælg et kapitel   |   Næste kapitel  »

Prædikeren 11

1  Kast dit Brød på Vandet, Thi du får det igen, går end lang Tid hen.

2  Del dit Gods i syv otte Dele, thi du ved ej, hvad ondt der kanske på Jorden.

3  Er Skyerne fulde af Regn, så gyder de den ud over Jorden; og falder et Træ mod Syd eller Nord; så bliver det liggende der, hvor det falder.

4  Man får aldrig sået, når man kigger efter Vinden, og aldrig høstet, når man ser efter Skyerne.

5  Som du ikke kender Vindens Vej eller Fostret i Moders Liv, så kender du ej heller Guds Virke, han, som virker alt.

6  Så din Sæd ved Gry og lad Hånden ej hvile ved Kvæld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge Dele er lige gode.

7  Lyset er lifligt, at skue Solen er godt for Øjnene;

8  ja, lever et Menneske mange År, skal han glæde sig over dem alle og komme Mørkets Dage i Hu, thi af dem er der mange i Vente; alt, hvad der kommer, er Tomhed.

9  Glæd dig, Yngling, i din Ungdom, vær vel til Mode i Livets Vår; gå, hvor dit Hjerte lyster, og nyd, hvad dit Øje skuer; men vid, at for alle disse Ting skal du kræves til Regnskab af Gud.

10  Slå Mismod ud af dit Sind, hold Sygdom fjernt fra din Krop; thi Ungdom og Livsgry er Tomhed!

«  Forrige kapitel   |   Vælg et kapitel   |   Næste kapitel  »
“Den Herres Jesu Nåde være med eder!” — 1 Korinterne 16:23