1 Korinterne 13

1  Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

2  Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

3  Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

4  Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

5  gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

6  glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

7  den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

8  Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;

9  thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

10  men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.

11  Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

12  Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

13  Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.