Første Krønikebog 14

1  Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus.

2  Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.

3  David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere Sønner og Døtre.

4  Navnene på de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,

5  Jibhar, Elisjua, Elpelet,

6  Noga, Nefeg, Jaf1a,

7  Elisjama, Be'eljada og Elifelet.

8  Men da Fiilisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ud for at møde dem,

9  medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.

10  David rådspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Hånd?" Og HERREN svarede ham: "Drag op, thi jeg vil give dem i din Hånd!"

11  Så drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde David: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hånd, som Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.

12  Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde opbrændes.

13  Men Filisterne bredte sig på ny i Dalen.

14  Da David atter rådspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke efter dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.

15  Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du drage i Kamp, thi så er Gud draget ud foran dig for at slå Filisternes Hær."

16  David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon til hen imod Gezer.

17  Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN Iod Frygt for ham komme over alle Hedningefolkene.